Jeg var utilfreds. Dybt utilfreds. På kanten og måske lidt over kanten mod stress. Og alligevel blev jeg i det job, der pressede mig i den grad. Alt for længe, blev jeg. Faktisk helt indtil andre tog beslutningen for mig, og jeg blev fyret. Det havde store konsekvenser i en lang periode for både for mit eget selvværd og selvfølgelig også for min familie. Fordi jeg var en sur, trist mor med meget lidt overskud.
Det handlede om stress
Det handlede om stress og her bagefter er det så let at se, at jeg skulle have stoppet op, mærket efter og ikke mindst handlet. Så hvorfor gjorde jeg ikke det? Ja, en af grundene, ved jeg nu, er den måde vores hjerner fungerer på.
Den primitive hjerne bestemmer – stadig væk
Den følelsesmæssige del af hjernen, hvor bl.a. belønningscenteret er placeret, er dannet for millioner af år siden. Derfor er den ret primitiv. Egentlig vil den os det godt. Vores hjerne – passer på os. Råber vagt i gevær for det mindste. Sætte stress reaktionen i gang. Just in case.
Ulempen ved det er, at din hjerne helt automatisk overestimerer omkostninger ved ting, som faktisk PÅ SIGT er gode for dig som f.eks. træning, meditation, ændre vaner, tage en uddannelse, få et nyt job. I stedet for går hjernen efter de mere kortsigtede gevinster som f.eks. at spise sukker, spille (for meget) computerspil, leder efter kærligheden de forkerte steder osv. osv. og får os til at tro, at det er her lykken ligge (en tendens vores kultur by the way i den grad støtter. Se bare annoncer med tab 10 kg på ingen tid, brug denne creme og se synlige resultater i morgen, 5 hurtige råd til det perfekte liv osv. osv. )
Kort- eller langsigtet gevinst?
Hjernen går efter de kortsigtede gevinster og blæser besværet ved f.eks. at ændre vaner op. Det duer altså ikke at tro, at den rigtige beslutningerne lander automatisk midt i den travle hverdag. Hvis du vælger den løsning, så vil det være dit belønningscenter i hjernen, der får lov til at bestemme, og de kortsigtede gevinster du kommer til at løbe efter.
Så hvad skal du gøre i stedet for?
Først og fremmest skal du i hverdagen være bevidst om, at det er den måde hjernen fungerer på. Du skal lære at stoppe op. Holde pause. Mærke efter. Spørg dig selv om det virkelig er rigtigt, at det vil have så store omkostninger at gøre noget andet. Er du sikker? Og først derefter skal du tag en en beslutning.
Lad os tage et eksempel.
Du kender sikkert godt tankerne i forbindelse med at komme af sted til træning. Stop lige op. Spørg dig selv om det virkelig er rigtigt, at det er så hårdt og ubehagelig, så sofaen (igen) skal vinde? Mind i stedet for dig selv om den fantastiske følelse, det faktisk er, både imens du træner og specielt bagefter og mind også dig selv om de positive langtidseffekter af din træning. Skift dit mindset og få et meget mere realistisk billede af fordele og ulemper. Og nu kan du tage en beslutning. Måske beslutter du at tage af sted til træning. Måske vælger du at blive hjemme. Det vigtige her er, at du tager beslutningen på det rigtige grundlag og ikke på baggrund af et mønster, der er skabt i hjerne for millioner af år siden.
Store eller små brikker i din hverdag
Det her glæder både de små beslutninger, der skal tages hver dag. Men fuldstændig samme principper er også på spil, når det gælder de store beslutninger i vores liv. Om vi skal tage orlov og tage på den rejse, vi altid har drømt om, sige jobbet med den dårlige trivsel op, starte på en uddannelse, finde kærligheden, flytte, leve livet på en anden måde, forfølge drømme. What ever.
Det vigtigste er at stoppe op
Om du vælger at gøre det ene eller andet er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du i det hele taget stopper op og mærker efter. Holder pausen og finder roen. Stiller spørgsmål til dig selv om dit liv. Måske er svaret at du lever præcis det liv, du gerne vil. Måske at du har nogle områder, du skal justere på. Måske finder du frem til, at du er på det gale spor. At det er nødvendigt at tage en frakørsel og dreje ind på et nyt og for dig bedre spor i livet. Alle svar er perfekte, når bare du tager dem på det rigtige grundlag.
Hvis du synes denne artikel var interessant og du vil arbejde videre med emnet, så anbefaler jeg dig øvelsen her
Vil du have tips om flere øvelser og tanker om hvordan du får en hverdag med meget mere overskud og tid til det, der er vigtigt for dig, så tilmeld dig nyhedbrevet “Hverdagsnydelse”. Læs mere om nyhedsbrevet og den gratis inspirationsvideo her.
Søvnspecialist og foredragsholder
Certificeret life, business og stresscoach – egen praksis siden 2006
Totum Kropsterapeut
No comments yet.