Foredrag om søvn
Kys dig selv godnat et fordrag om søvn
Kys dig selv godnat
et fordrag om søvn
Forstå din søvn og lær at sove både nok og godt

Søvnspecialist og foredragsholder
HELLE BENTZEN
Indholdet i overskrifter
Hvis du vil sætte ekstra fokus på både din sundhed og din trivsel, skal du først af alt kigge på dine søvnvaner. Mange ser på den tid, de bruger på søvn, som spild af tid eller ”et nødvendigt onde”, men det er helt forkert.
Faktisk er søvnen lige så vigtig for vores sundhed som kost og motion. Og samtidig sover mange dansker alt for lidt.
Foredraget ”Kys dig selv godnat” er til dig, der har søvnproblemer og vil have de bedste råd og redskaber til at få nattesøvnen på rette spor igen.
Og også til dig, der vil vide, hvorfor søvnen er så vigtig, hvorfor du kan sove på sofaen, og ikke når du rammer din seng, og om 5-6 timer egentlig ikke er søvn nok
Det kommer du til at høre om
Om foredragsholderen Helle Bentzen
Om foredragsholderen Helle Bentzen
Jeg har mange års erfaring som underviser og foredragsholder. De sidste 5 år har jeg specialiseret mig i søvn og har via mine søvncoachingforløb hjulpet mange tilbage til den gode nattesøvn. Jeg ved, hvor skoen trykker og jeg ved hvilke redskaber, der faktisk virker.
Så I er helt i trygge hænder hos mig.
Min undervisning er evidensbaseret. Jeg underviser med videnskaben i hånden og er dygtig til at omsætte viden og forskningsresultaterne, så de let kan bruges til at skabe forandringer i hverdagen.
Mine foredrag er altid involverende med plads til øvelser, refleksion, spørgsmål og selvfølgelig et godt grin. Det gør dels det hele meget mere relevant og levende, og dels giver det den bedste grobund for læring og de bedste muligheder for at skabe forandring i hverdagen.
En anden ting, der er vigtig for mig, er at sige tingene lige ud ad landevejen. Så det kan forstås og bruges. Jeg er stor modstander af et højakademisk niveau for det højakademiske niveaus skyld. Det giver ingen mening. Lad os snakke sammen om tingene, så det er til at forstå og bruge i hverdagen.
Noget specielt, I gerne vil høre om
Så er det bare om at sige til.
Det kunne f.eks. være søvnproblematikker i forbindelse med skifteholdsarbejde, stress eller måske at blive ældre. Mulighederen for at blande kortene, så de passer til jeres ønsker og behov er mange.
Videre herfra
Hvis I har spørgsmål om indhold, priser, ledige datoer, så ringer I på 20 44 21 32 eller sender en mail på info@hellebentzen.dk.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
“Helle er en underviser i særklasse. Først og fremmest er hun en dygtig formidler, værd at lytte til. Helle formår at tilpasse stoffet, så det bliver relevant og interessant for deltagerne, uanset fag eller uddannelsesniveau. Særlig karakteristisk for Helle er hendes evne til at skabe tillid, såvel fagligt som personligt.Hun er ligefrem, uhøjtidelig og ikke bange for at give af sig selv. Det skaber tryghed, så deltagerne engagerer sig, stiller spørgsmål og bidrager med egne erfaringer.
Birthe Vester, undervisningsansvarlig GEU
Når jeg ikke kan sove, bruger jeg et af de råd, du gav mig til foredraget. Siger til mig selv, at jeg ikke skal bruge natten til at løse problemer. Ikke engang tænke på dem, fordi det kan min hjerne ikke om natten. Det vigtige for mig er at forstå hvorfor og lige præcis det, er du dygtig til at fortælle. Så jeg både kan forstå det og huske det, når jeg kommer hjem.
Bitten Hansen
Helle Bentzen - Volosvej 9 - 2300 Kbh S - CVR 29293333 - tlf. 20 44 21 32 - helle@hellebentzen.dk