Hvad en brugt ferie kan bruges til i hverdagen

tilbage i hverdagenSidste dag på ferien. Middag med ”bedstevenneparret”. Vi talte om, at nu ventede hverdagen lige om hjørnet. Faktisk helt ok for mig. Selvfølgelig var det lidt trist, at ferien med alle dens herligheder var slut, men jeg var også sulten på hverdagen igen. Kunne mærke at ideerne boblede frem, at jeg savnede resten af familien, at jeg havde lyst til at komme hjem og gå i gang. Men min ven havde det helt, helt anderledes. Totalt nedtrykt, gad ikke hverdagen, øv og surt over hele linjen. Det varede faktisk næsten en hel uge, før han blev sig selv igen.

Hvad med dig og hverdagen?

Hvis du har det på den måde, så er det en forbandet god (og nødvendig) lejlighed til at få kigget på din hverdag. Det er jo trods alt hverdagen, der er mest af. Hvad er det, der skal justeres på? Dit arbejde? Dit hverdagsliv sådan helt generelt? Hvad er det, du er utilfreds med?  Hvad kan du helt konkret gøre? Lige nu og også på lidt længere sigt?

Hvis du mere har det som mig, at ferie er skønt, men hverdagen nu også er meget god, så kan det alligevel være godt at reflektere lidt over, om der skulle være noget fra din ferie, du kan bringe ind i din hverdag.

Her kommer 3 punkter fra mine refleksioner til inspiration:

  • Det bedste ved ferien er tiden – tiden til at være sammen med de mennesker, der betyder allermest for mig. Jeg vil have fokus på at bruge tiden i hverdagen på netop det. Fordi det i den sidste ende er det, der betyder noget. Spise, elske, danse, snakke, lege. Så har jeg vist ikke glemt noget.
  • Jeg vil kaste mig ud i nye oplevelser. Prøv noget nyt. Det giver mig et kick og masser af glæde. Se nye steder, møde nye mennesker, prøve nye aktiviteter. Præcis som jeg gjorde i ferien.
  •  Jeg har ikke set fjernsyn i hele min ferie, og faktisk heller ikke siden jeg kom hjem. Og har ikke savnet det et sekund. Indrømmer gerne, at jeg normalt ser meget fjernsyn – dårlig fjernsyn, zappefjernsyn – i min hverdag. Den vane vil jeg ændre. Flere bøger, flere film, flere venner – mindre fjernsyn. Ikke ” nu smider jeg mit fjernsyn ud” men bare mindre fjernsyn.

Nu er det din tur.

Du kan, hvis du har lyst, hurtigt lave samme øvelse. Hvad har været specielt godt i din ferie, og hvordan kan du tage noget af det med dig i din hverdag? Hvad skal du konkret gøre/ændre og hvornår? En god øvelse at lave med din mand, kone, kæreste.

 

CF019167

God fornøjelse med at få det bedste ud af din brugte ferie

 

Skriv meget gerne en kommentar her på siden om dine ferierefleksioner.

Har du brug for lidt ekstra hjælp til at få din hverdag til at fungere igen, så kan du få min hjælp lige her. 

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.