Virker det for dig? Om nytårsforsæt og små skridt

Mig virker det nærmest modsat på.

Jeg taler om det råd, der ellers ofte følger med, når nytåret nærmer sig, og det vrimler med gode råd til nytårsforsæt. Sidst hørte jeg det i programmet ”Året der gik” på DR1, hvor eliteidrætsmanden Rasmus Henning gav gode råd om at sætte og nå sine mål. ”Sæt ambitiøse mål” sagde han. ”De skal være så ambitiøse, at du skal strække dig – gøre dit yderste for at nå dem”.

Det har uden tvivl virket for ham, siden han giver det videre, men for mig virker det ikke. Tværtimod. Og jeg tror heller ikke, det virker for de fleste andre der sætter mål, laver nytårsfortsæt osv.

Nytårsforsæt, mål og hjernen

Nytårsforsæt og hjernen

Årsagen er en lille struktur i hjernen, der hedder amygdala. Amygdala er en del af vores stressberedskab og sætter så og sige kroppen i alarmberedskab og gør den klar til kamp eller flugt, hver gang vi udsættes for noget, der kan true os. Just in case. Så kan alarmen altid afblæses senere, hvis truslen alligevel viser sig ikke at være så stor. Når kroppen er i alarmberedskab sættes vores logiske tænkning ud af kraft, og kroppen reagerer helt automatisk med kamp eller flugt.

Tilbage til de ambitiøse mål og nytårsforsæt. Ambitiøse mål får nemlig amygdala til at ringe med de store alarmklokker, fordi kroppen ser forandringer som en trussel – et stort mål udløser en stor angst. Den logiske tænkning, kreativiteten og de målrettede handlinger undertrykkes. Smart for vores forfædre, hvor truslen kunne være en angribende løve, men ikke så smart for os, hvor målet f.eks. kan være at vi vil tabe os, starte på en uddannelse, motionerer e.l.

Nytårsforsæt det er de små skridt, der virker

Derfor er det vigtigt, når du sætter dig nye mål, at du vælger at tage ganske små skridt. Så små skridt, at du ikke får vækket din amygdala. Så små skridt at du ikke får ondt i maven, ikke synes det virker uoverstigeligt men tænker, ”Hmmmm… det tror jeg godt, jeg kan. Det bliver vist ikke det stor problem” Og du behøver jo ikke vente helt til næste nytårsaften før du sætter dig det næste mål 🙂

Og lige til sidst – hvis du har det lige som Rasmus Henning, at det virker for dig at sætte dig ambitiøse mål, så skal du selvfølgelig bare fortsætte med det.

 

Vil du løbende have artikler med tips og øvelser til en hverdag med mere overskud og nærvær?

Så skal du tilmelde dig nyhedsbrevet “Hverdagsnydelse” – klik her og læs samtidig om den gratis gave, du får ved tilmeldingen. 

 

 

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.