Positive tanker – hvor er dit fokus?

Når jeg er ude og holde foredrag, læser jeg tit en historie op for deltagerne. Den handler kort fortalt om 5 venner, der er på ferie i Grækenland. De spiser morgenmad sammen. og en morgen lader de den negative snak om det noget tørre morgenbrød, de har fået, dominere deres snak og morgen. Den smukke udsigt over det blå, blå krystalklare vand, træder i baggrunden, og deres fokus på det tørre morgenbrød kommer til at dominere hele deres dag. Ikke den bedste start på dagen. Ikke en dag med mange positive tanker.

Vi har alle sammen både krystalklart vand og tørt morgenbrød i vores liv. Opgaven er at være meget bevidst om, at vores valg af fokus ikke er uden omkostninger. Det, du har fokus på, får du nemlig mere af. Så simpelt hænger tingene sammen.

Positive tanker og hjernen

Positive tankerNu bliver det en lille smule hjernenørdet, men hæng på. Det giver så god mening.

For det hele skyldes hjernen. Og at vores hjerner er udviklet for millioner af år siden på et tidspunkt, hvor det var svært at få mad og altså energi nok. Derfor er hjernen hele tiden på jagt efter at spare energi, og derfor tager hjernen en masse ubevidste valg og kan godt lide at gentage både tanker og handlinger. Vi behøver ikke tænker, overveje, beslutte. Alt sammen noget, der koster energi, men hjernen kan handle automatisk – ubevidst.

 

 

Positive tanker – fra sti til motorvej

Positive tanker - hvad sker i hjernen

Hver gang vi tænker  en negativ eller positiv tanke dannes et mønster i hjernen. De første gange bliver der dannet en lille forsigtig sti. Jo flere gange vi tænker samme tanke, jo større bliver stien, og tænker vi den samme tanke nok gange, dannes en hel motorvej. Et fast mønster, som hjernen helt ubevidst vælger for at spare energi. Det gælder både de negative og de postive tanker.

Hjernen ændrer sig altså gennem hele livet. Den kan danne mange, mange nye forbindelser på bare et sekund og  hjerneforskere kan faktisk se, at din hjerne har forandret sig, hvis du f.eks. har læst en lidt længere artikel.

Der er lavet mange undersøgelser, der støtter dette. F.eks. har man sammenlignet en bestem del af hjernen hos  taxachauffører  med samme område hos buschauffører. Området i hjernen var meget større hos taxachaufførene, simpelthen fordi de bruger netop den del af hjernen til at navigere rund i byen, mens buschaufførene kun skal huske en bestemt rute. Hjernen udvikler sig og danner “motorveje” i de områder, hvor vi bruger dem.

Positive tanker  er guld værd

Negative eller positive tanker –  hvilken motorvej vælger du?

Og pointen er, at du kan bestemme, hvordan din hjerne skal ændre sig. Vil du have en motorvej, hvor positive tanker ubevidst og ubesværet kan løbe, eller vil du have en motorvej for det negative?

Det er dig, der bestemmer. Både fantastisk men måske også lidt skræmmende, at vi hver i sær har så stor indflydelse på, hvad vores liv skal være præget af. Om vi vil have krystalklart vand eller tørt brød i vores liv.

 Hvad kan du helt konkret gøre for at få flere positive tanker?

Positive tanker - hvordan får du flere?

1. Bliv bevidst

Det første du skal gøre er at blive bevidst om, hvor dit fokus er nu. Prøv det næste stykke tid at lægge mærke til, om du mest snakker om og tænker på det negative eller det positive. Det kan også være en god ide at gøre det på arbejdspladsen sammen med dine kolleger. Tag eventuelt ideen op på et afdelingsmøde. På den måde kan I hjælpe og støtte hinanden undervejs.

2. Tag en beslutning

Det næste er så at tage en beslutning. Er du tilfreds med, sådan som det er, eller kunne du tænker dig en forandring? Det er din beslutning. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Bare din beslutning.

 3. Øv dig

Ligesom når du skal blive bedre til alt muligt andet, skal du øve dig. Øve dig i at se alt det skønne og dejlige, der også er i din hverdag.

Hvis du synes det er svært, så prøv hver aften inden du lægger dig til at sove, at tænker over hvad det bedste, der er sket i løbet af dagen, er. Når du vågner næste morgen, starter du  med at tænke over hvad du glæder dig til i dag. På den måde hjælper du din hjerne med at blive bedre til at holde fokus på det positive og få flere positive tanker. Helt automatisk.

 

Vil du/I have min hjælp?

Nogen gange kan det være nødvendigt med lidt hjælp til at ændre vaner. Til at skifte fokus fra alt det vi ikke kan, det der ikke virker, det vi er utilfredse med over på det vi ønsker os, det vi er gode til, det der giver energi og glæde.

Hvis du/I vil have min hjælp til det, så klik her hvor du kan læse mere om mine sessioner og her hvis du vil læse om mine foredrag og workshops.

 

De bedste hilsner

Helle

Helle Bentzen - hjælp til positive tanker

 

 

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.