Du har sikkert også hørt det. Måske før en eksamen eller en jobsamtale. Måske fordi følelserne løb af med dig eller måske der på briksen til en behandling,
"Tag lige en dyb vejrtrækning"
Og det er i alle 4 tilfælde et godt råd. For der er meget godt at sige om en dyb vejrtrækning.
Længere nede på siden finder du en infografik med 3 vigtige grunde til, at det er en rigtig god ide. Ikke bare når du føler dig presset, men generelt at skifte det mere overfladiske åndedræt i brystkassen helt ud med en langsommere og dybere vejrtrækning.
En dyb vejrtrækning
Den muskel du bruger, når du tager en dyb vejrtækning, er mellemgulvsmusklen Diafragma. Den hæfter blandt andet på ribbenskanten og er forbundet via muskelfibre og bindevæv med lunger, mave, tarme og også med dybe muskler i både ryg og mave. Den sammenhæng er vigtig for at forstå, hvor stor indflydelse åndedrættet har på hele din krop.
Forstil dig at diafragma har form som en paraply. Når du tager en dyb indånding, så forestil dig, at paraplyen stempler nedad i maven (bughulen). Hvis du lægger en hånd på maven under navlen, skal du kunne mærke at hånden løfter sig.
Hvis din hånd ikke løfter sig, når du trækker vejret ind, er det sandsynligvis, fordi dit åndedræt kun foregår oppe i brystkassen og derfor er alt for overfladisk. Det får hurtigt konsekvenser, fordi din krop på den måde ikke får nok ilt, og du bliver lettere træt og udkørt.
Hvorfor trækker vi ikke vejret godt nok
Det er der mange grundt til. En stresset krop er en af de hyppigste årsager, men ting som for lidt søvn, dårlig kost, bekymringer og dårlig holdning er andre bud.
Søvnspecialist og foredragsholder
Certificeret life, business og stresscoach – egen praksis siden 2006
Totum Kropsterapeut
No comments yet.