Det er der alle vegne
Jeg er stødt på det på alle de arbejdspladser, jeg har været på.
Brokkeri. Den negative snak uden handling. Trangen til at brokke sig og sige alt det, vi er utilfredse med uden at gøre noget ved det.
Brokkeri til kollegaen, konen, manden, kæresten, vennen – hvem der nu gider høre på at vi er utilfredse med lederen, kunderne, en irriterende kollega, eller måske bare at der aldrig er bananer nok i frugtordningen.
Jeg tror, vi alle sammen kender det.
Undersøgelserne om brokkeri siger det samme
Analyseinstituttet Wilke har for Krifa i januar 2018 publiceret en undersøgelse om brokkeri.
Den viser, at mens 78% oplever brok ugentligt på arbejdspladsen, er der kun 37%, der mener, at de selv bidrager til brokkeriet. Det er ret tankevækkende og peger på, at vi alle har brug for at kigge på vores egne vaner.
Brok er et kæmpe problem for trivslen
Brok skaber dårlig trivsel, det er der ingen tvivl om . Når jeg til mine foredrag spørger medarbejderne, hvad brok gør ved os, så er svaret noget i denne her retning:
Brokkeri smitter
Brok er ikke uden omkostninger.
Hverken for os selv eller for trivslen på arbejdspladsen. For udover at brok gør os trætte og energiforladte, så smitter brok også.
Der er lavet mange undersøgelser, der viser, at dårlig omgangstone som brokkeri smitter.
I en undersøgelse fulgte man 90 studerende, mens de trænede forhandlingsteknik. Dem, der bedømte deres første partner i øvelserne som uhøflige, havde større sandsynlighed for selv at være uhøflige ved næste øvelse.
Effekten blev ved med at være der, selvom der gik helt op til en uge mellem første og anden runde. Med andre ord smitter negativitet.
I et andet studie fandt man, at det, at være udsat for en dårlig omgangstone, ansporer hjernen til at være mere opmærksom på negativt snak og brokkeri. Med andre ord er din hjerne god til at kigge efter og lægge mærke til det negative. En negativ spiral.
Så med andre ord får vi et negativt fokus, vi får lettere ved at få øje på andet negativt og vi tager det negative med os og spreder det til de næste, vi møder på vores vej.
Måske havde du ikke selv tænk tanken at " det er også for dårligt at..." eller at " hun kunne da også godt bare en gang i mellem...." men pludselig hører du dig selv have fuldstændig samme holdning.
Omgangstonen skal tages alvorlig
På alt for mange arbejdspladser er man alt for large med brokkeri og dårlig omgangstone.
Alt for meget bliver tilladt.
Linen er for lang.
Undersøgelserne viser, hvor skadeligt det er, hvor hurtigt det smitter med bare een brokkerøv i afdelingen, og min erfaring siger det sammen. Jeg hører det på næsten alle mine kurser om trivsel. Om hvordan mange er trætte af den negative tone og samtidig synes, det er svært at stoppe den.
Det sluger energien, motivationen, overskuddet, arbejdsglæden.
Der kan være mange årsager til brokkeriet
Så hvorfor brokker vi os?
Det kan der være mange årsager til.
For det første er brok en måde at komme af med sine frustrationer på, og det kan være nødvendigt nogle gange. Det kan skabe en mulighed for at få fokus på det, der ikke fungerer og kan ligefrem virke som springbræt til at få handlet. Gjort noget ved sin frustration. Men det kræver selvfølgelig, at man ikke falder i brokgryden og bliver der.
Desværre er det sådan, at der er en klar sammenhæng mellem brok og stress. Og på mange arbejdspladser er der netop et meget højt stressniveau, og det har en række uheldige virkninger blandt andet på din tendens til brokkeri.
Jo mere pressede og stressede vi er, jo mere har vi fokus på problemener, jo sværere har vi ved at bruge vores evne til logisk tænkning og altså til at få gjort noget ved problemerne.
Hjernen skruer ned for den evne og skruer i stedet op for den del af hjernen, der handler om angst, frygt og i sidste ende overlevelse. Du får fokus på problemer og ikke på løsninger.
Brok skaber fælleskabsfølelse
Der er heller ikke nogen tvivl om, at brokkeri i den grad skaber fælleskabsfølelse.
Vi vil gerne være en del af flokken og det kan i første omgang føles skønt at brokker sig sammen med kollegerne om f.eks. ledelsen.
Vi mennesker vil nemlig for alt i verden være en del af fællesskabet. Det er vigtigere for os end næsten alt andet. Det er bygget ind i vores DNA, og det var et af de vigtigste redskaber, når det gjaldt overlevelse, for vore forfædre. Så vi vil gerne, meget gerne, være med i gruppen.
Brok er som flødeskumskager
Jeg hørte engang en sige, at brok er som flødeskumskager
En smager godt, to begynder at blive kvalmende og det er direkte usundt at leve af dem.
Brokkeri er skadelig. For dig og din trivsel, for jeres samarbejde og arbejdsglæde og også for resultatet af de opgaver, I løser.
Er det ikke ok at få luft for det, man er utilfreds med?
Vi var nået til punktet "kan brok være godt" i mit foredrag
En af deltagerne fortalte, hvordan hun og en lille håndfuld tætte kolleger tit sad sammen og delte deres utilfredshed. Fik luft. Brokkede sig. Og hvordan hun gik fra snakken med en god følelse.
Det kommer altid op, når jeg holder kurser om brok på arbejdspladsen. At det jo må være ok at få luft – at brokken også kan være en nødvendig ventil i hverdagen.
Jeg er ikke enig. Som i slet ikke enig. For mig er brok først og fremmest ødelæggende og uden håb og hører på ingen måde hjemme på arbejdspladsen.
Og når jeg spørger deltagerne direkte, får jeg også i langt de fleste tilfælde svaret, at brokken dræner dem for energi.
Er der slet ikke noget godt ved brok på arbejdspladsen?
Måske :-)- sådan indirekte.
Den kloge leder er nemlig meget opmærksom på, om der er brok i afdelingen.
Fordi det er tegn på, at der er noget, der ikke er, som det skal være. At kommunikationen ikke er så åben, som den kunne være , så utilfredsheden og bekymringerne ikke når den person, der reelt kan gøre noget ved det.
Det er oftest et tegn på, at der skal arbejdes med feedbackkulturen og i mange tilfælde også med tillid.
Hvad så med det der med at "få luft" en gang i mellem?
Har vi ikke brug for at få luft en gang i mellem?
Det kan godt være at den, der brokker sig, føler sig lettet efter at være kommet af med det, der fylder. I hvert tilfælde lige nu og her. Men på længere sigt, sker der ingen ændring. Irritationsmomenter forsvinder ikke af, at man får luft. Det forsvinder først, når der bliver handlet. Gjort noget ved det. Taget tyren ved hornene. Fået det sagt til den rigtige.
Og lad os så lige vende tilbage til deltageren i mit foredrag. Hende der fortalte, at hun og kollegerne netop brugte brok som en ventil og gik derfra med en god følelse. Havde hun ikke ret?
Ikke nødvendigvis. Den følelse handlede nok snarere om fællesskabet omkring det negative. Og det skaber igen ingen ændring. Kun et forstærket negativt fokus, der hurtigt kan brede sig i en afdeling med alt, det kan medføre.
Tag ansvar når du møder brok
Det er vigtigt, at alle på arbejdspladsen tager ansvar for at stoppe brokken. Dels kigger indad og stopper egen brok og dels tager ansvar for at stoppe brokken i afdelingen.
Det er også vigtigt at huske, at der altid ligger en utilfredshed bag brokken. Der er “noget”, man ville ønske var på en anden måde. Og derfor er løsningen at få dette “noget” frem i lyset og handlet på. Både hvis det er dig selv eller en kollega, der brokker sig.
Hvad kan du gøre for at stoppe brokkeriet?
Når du støder på brok i din hverdag er der forskellig ting du kan gøre.
Prøv først at mærke efter og blive bevidst om, hvad brokkeriet gør ved dig selv. Hvilken følelse, det giver dig. Prøv efter en gang brokkeri med kollegerne at lægge mærke til dit eget humør og også din energi. Det er som regel ikke i sådanne situationer, du går tilbage til din arbejdsplads med højt humør og er super effektiv.
Der er 3 ting du kan gøre:
Skab handling.
Det er ok at få luft. Det kan vi alle have brug for. Så lyt og giv den anden mulighed for at komme af med det. Nu er det, du skal stoppe den videre brok. Ikke hoppe med på vognen, men i stedet for spørge, hvad I kan gøre for at løse problemet.
Vær selv positiv
I stedet for at være med til at dykke ned i problemerne og blive hængende der, så vær anerkendende, fremadrettet og positiv.
Sig, at du godt kan forstå den andens frustrationer over f.eks. at afdelingsmøderne er dårlige og spild af tid. Spørg ind til hvordan jeres møder skal være for at være gode og effektive, og hjælp derfra hinanden med at skabe forandring.
Det positive fokus skaber ændringer i hjernen, der gør jer mere kreative og bedre til at løse problemer.
Flyt dig fysisk fra brokken
Husk på at brok smitter, så hvis du ikke kan stoppe brokken, så flyt dig. Lidt ligesom med passiv rygning. Sig højt til dine kolleger, at du godt kan forstå deres frustration, men at brokken dræner dig for energi, så du går lige en lille tur og får lidt luft.
Ikke anklagende og surt, men med respekt og ligeværd.
Øv dig i at sige det vigtige til den rigtige
Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg også tage mig selv i at brokke mig.
Hvad med dig?
Og hvad kan du helt konkret gøre, for at skru ned for dit eget brokkeri hjemme eller på arbejdspladsen?
Her kommer hvad du skal gøre.
Ikke nogen trylleformular men 3 konkrete trin, der virker på den berømte lange bane. Som på alle andre områder, hvor du gerne vil ændre vaner, kræver det fokus og viljestyrke, men det er det hele værd:
- Beslut dig for at tage din bevidsthed i brug. Ikke bare tage den nemme løsning og brokke dig, når der er noget, du er utilfreds med. Men husk dig selv på, at det er en anden vej
- Brug din indflydelse. Gør noget ved det, der fylder. Hav modet til at sige det vigtige til de rigtige. Altså dem, der kan gøre noget ved det.
- Og er det ikke muligt, så giv slip på det. Øv dig i ikke at bruge din energi på noget, der ikke kan ændres.
Et godt sted at starte er med selv at skabe forandring. Og hvem ved. Måske kan du inspirere dine kolleger til at gøre det sammen og på den måde være med til at bryde med brokkeriet på arbejdspladsen, så I alle både kan gå glade på arbejdet og gå glade hjem igen.
3 ting I kan arbejde med for at slippe brokkulturen på jeres arbejdsplads
Hvis I vil i gang med at ændre kulturen på jeres arbejdsplads væk fra brokken, så kommer her 3 punkter, I kan arbejde med. I den helt korte udgave handler det om at erstatte brok med handling.
- 1I skal som kolleger arbejde med jeres feedback kultur, så I kan få sagt det vigtige til de rigtige
- 2I skal hjælpe hinanden med at få skabt handling, når der er noget, I er utilfredse med
- 3I skal aftale, at I vil arbejde med at få stoppet brokken, og at det er ok at huske hinanden på den beslutning, når det alligevel sker i en travl hverdag.
Søvnspecialist og foredragsholder
Certificeret life, business og stresscoach – egen praksis siden 2006
Totum Kropsterapeut
det er gode råd de 3 men jeg har prøvet det gang på gang og bare fået at vid at jeg er nævenyttig og uforstående.så der skal mere til før kollegere er med på forståelse
Hej Kim og tak for din kommentar. Hatten af for dig, fordi du i det mindste har prøvet. De fleste gør nemlig ingenting, men hopper bare med på brokvognen. Selvom du vælger at sige fra, er der desværre ingen garanti for at kollegerne vælger at lytte, stoppe brokken og gøre noget ved det, de er utilfredse med. Men for din egen skyld, skal du alligevel fortsætte med at være positiv, anerkendende og også flytte dig fra brokken, så dine kollegers brok får så lille indflydelse på dig, dit humør og din energi som muligt. Held og lykke med at holde brokken på afstand!
når man arbejder på en arbejdsplads hvor chefen ikke har ører, og ingen empati, men truer folkene med fyringer. Er det så ikke den normale reaktion!
Puha – det lyder godt nok ikke som et rart sted at være! Og jo, kan godt forstå, at man i sådan en situation har brug for at få luft en gang i mellem. Er der reelt ikke noget I kan gøre? Tillidsmanden? Eller en chef et trin højere oppe? Blive bedre til at bruge hinanden kollegerne imellem? Måske har I allerede prøvet alt. Vigtigt er det under alle omstændigheder at passe på at alt ikke bliver negativt. Prøv så godt I kan at støtte hinanden i også at lægge mærke til det positive – det der rent faktisk er godt, som I gør godt, som I godt kan lide trods alt. Ved godt det er svært, men for jeres egen skyld. Håber I finder en løsning!!
Det er nogle rigtige gode råd – især den med at skabe handling, synes jeg lyder som en god måde at forsøge at komme brokkeri til livs. Jeg er selv i et arbejdsmiljø, med rigtig meget brok og selvom det virkelig dræner mig for energi, at høre på brok, så ryger jeg også selv med på vognen og det irriterer mig, for der kommer intet positivt ud af at sidde en flok og overgå hinandens brok. Men det er en supersvær vane at ændre, for jeg tror i manges tilfælde er det en dårlig vane/skik at brokke sig – det har det i hvert fald, været for mit eget vedkommende.
Jeg oplever det kan være svært at være mønsterbryderen og er også både blevet kaldt chefens højre hånd og jubelidiot, fordi jeg forsøgte at se tingene fra andre end vores egen side. Man kan være uenig og utilfreds, men de ting man ikke kan ændre noget ved alligevel, må man acceptere i stedet for at blive ved med at brokke sig igen og igen. Men kan man handle – ja så er det om at gøre det. Synes bare det er så hulens svært – det er meget nemmere bare at brokke sig :o)
Forstår dig så godt Mette. Og ved godt at det ser både nemt og rigtigt ud på papiret, men virkeligheden er bare en anden. Det er svært – virkelig svært – ikke at gøre som de andre. Bare brokke sig. Artiklen her er blevet læst af langt over 20.000 mennesker. Det peger på hvor stort et problem det er. Og jo mere presset du er, jo lettere er det bare at gøre som de andre. Samtidig, som jeg skriver i artiklen, er det med gerne at ville være en del af fællesskabet så stærk en drivkraft for os, at vi er villige til at gå på kompromis med meget at det, vi egentlig synes er det rigtige at gøre. Men øvelse gør mester – det gælder om at holde fokus og gøre det, der føles rigtigt.
hvis der nu er en grund til “brokkeriet” f. eks forringede arbejdsvilkår eller manglende sikkerhed eller skjulte forværringer af gældende akkorder eller tillæg …
Så er det altså rigtig dårligt at vende ryggen tilog sige dit problem dræner mig jeg orker ikke dit brok – Tværtimod er det solidaritet og en kanalisering af utilfredsheden der er brug for – det andet løser intet men svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen – Solidaritet er at holde sammen
Jeg er faktisk enig med dig Ulrik. Meget enig.I langt de fleste tilfælde er der en god grund til brokkeriet og mit budskab til ledere rundt om i de virksomheder, hvor jeg underviser, er også at lytte til brokken og gøre noget ved det, medarbejderne taler om er problemer. Fra medarbejder siden er det vigtigt, som du også skriver, at holde sammen. Jeg er slet ikke fortaler for at “jeg orker ikke dit brok” – det er vigtigt at lytte. Men min pointe er at det ikke skal stoppe der. Det er vigtigt, at I som medarbejdere står sammen og får gjort noget ved det, der er problemet. Brok alene gør ikke noget godt (ud over at det kan være godt en gang i mellem at få luft) – der skal handling til og det der det, kollegerne skal hjælpe hinanden med.
Brok kan også give rum til refleksion!
Ja 🙂 – og det er den positive side ved brok. At det er et tegn på, at der er noget her, der ikke fungerer. Problemet er, at mange stopper ved brokken og ikke når til refleksionen. De kommer ikke videre end til at brokke sig, til en masse negativ snak og en masse negative følelser. Men det brokken OGSÅ kan, er jo netop som du skriver at sætte fokus på problemerne, skabe rum til refleksion og handling. Når det sker, er brok kun af det gode.
Det er et meget relevant tema – har du et link til undersøgelsen?
Tak for din kommentar og dit spørgsmål 🙂
Jeg har sat et link ind i artiklen til den direkte reference (et abstract) fra Journal of Applied Psychology. I linket her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/uforskammet-opforsel-smitter har videnskab.dk oversat en artikel baseret på forskningsresultaterne.
Bedste hilsner
Helle