Lær at sige nej

Lær at sige nej

Kunne det være dig, der sagde:

“Jeg tror, jeg skal lære at blive bedre til at sige nej” 

Sætningen hører jeg rigtigt tit. Både når jeg har 1:1 sessioner, og når jeg holder foredrag og workshops. Og svaret er ja.  Det tror jeg generelt er en rigtig god ide.

 

Meget af det pres og manglende overskud, mange oplever, skyldes netop det. At vi får sagt ja til alt for meget. Til den ekstra opgave, til det nye projekt, til at være med i festudvalget i børnehaven, til venindemiddagen på fredag, til pladsen i skolebestyrelsen.

I en presset hverdag mister du tit evnen til at mærke dig selv. Overhører de signaler kroppen sender til dig om, hvad du har brug for.

Vi har så travlt med at få vores hverdag til at fungere, med at tilfredsstille alle andres behov, med at tage os af børn, ægtefæller, kolleger, problemer, at vi tit tilsidesætter os selv. Lær at sige nej og få fokus over på dig selv og dine behov igen. Det er rigtigt vigtigt blandt andet for at undgå pres og stress.

Er du også medlem?

Mange af os har til med gået i den berømte flinkeskole og altså lært helt fra barnsben, at vi skal gøre, hvad der bliver sagt, være sød og rar, lade andres behov komme i første række. Vi siger ja, fordi vi helt ubevidst tænker, at det er det, der skal til, for at de andre kan li’ os. Mange har en grundregel om hele tiden skulle yde og yde for at gøre sig fortjent til opmærksomhed, anerkendelse, omsorg, eller hvad de nu ønsker sig.

Lær at sige nej men husk: “Vær (mest) sød!”

Citatet l”Vær mest sød” læste jeg i forordet til bogen ”Fuck Flinkeskolen”. Det ramme så meget plet. For selvfølgelig skal vi være ordentlige mennesker – mest søde. Men det går galt, når det at være sød fylder så meget, at vi glemmer vores egne behov, og gør, at vi både bliver pressede og stressede.  sød skal ingen være!

Din krop er klog 

Heldigvis er signalerne der stadig væk. De signaler din kloge krop sender til dig, om hvad du har brug for. Du skal lære at lytte igen og også lære at lytte bagom ”burde og skulle”, og bagom det billede, du måske har opbygget, som den, der altid siger ja. Lære igen at lytte til hvad DU har brug for.Lær at sig nej er vigtigt og nødvendigt

Jamen jeg har ikke lyst til, at de skal synes, jeg er en bitch 

En kommentar jeg meget ofte hører i forskellige former. Nej det kan jeg da godt forstå, og det bliver man heller ikke på nogen som helst måde, fordi man siger fra.  Faktisk får man ofte stor respekt fra andre, når man siger fra og står ved sig selv. Men selvfølgelig skal man huske stadig at være (mest) sød – blandt andet ved at sige fra på en ordentlig og respektfuld måde.

Lær at sige nej – lidt hjælp fra mig

Hvis du også vil blive bedre til at sige nej, så kommer først 3 spørgsmål, du kan stille dig selv for at blive lidt klogere på dig selv og dit nej, og derefter 3 gode råd, der kan hjælpe dig videre.

3 vigtige spørgsmål:

1.       I hvilke situationer er det særligt svært for dig at sige nej? Hvorfor er det svært?
2.      Hvad vil det betyde for dig, når du bliver bedre til at sige fra/sige nej?
3.      Hvor sidder dit nej? Prøv at tænke over, hvor du mærker dit nej?
Hvordan føles impulsen? Øv dig de næste dage i at mærke dig selv.

3 gode råd 

1.     Betænkningstid
Skaf dig betænkningstid inden du svarer. Du kan f.eks. sige, du lige har brug for at tjekke din kalender, så du ikke får lovet for meget. Eller måske at du har brug for en snak med din mand/kone eller bare lige har brug for at tænke dig om.

2.    Ro til at mærke
Brug betænkningstiden til at skaffe dig ro. Tag f.eks. 3 dybe vejrtrækninger gennem næsen. På den måde får du aktiveret dit parasympatiske nervesystem, og det giver dig helt automatisk ro. Nu er det meget lettere at mærke kroppens signaler – lettere at mærke om du skal sige ja eller nej.

Lær at sige nej ved at finde dit ja

3.    Find dit ja
Brug også betænkningstiden til at finde dit ja. Hvad siger du ja til, når du siger nej til den anden? Måske til noget, der er endnu vigtigere? Til dig selv, til de opgaver, du allerede har sagt ja til, til tid med din familie?

 

 

 

Brug for hjælp?
Hvis du synes, det er svært på egen hånd at bryde dit mønster, så kan du få min hjælp ved at booke en tid til en 1:1 session. Læs mere om priser osv. lige her. Nogen gange er det ikke så meget der skal til.

 

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.