Kan ledige blive stressede? Dem, der har prøvet det, kender svaret. Alt for godt. For Ja, ledige kan i den grad få stress og får det ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen langt hyppigere end dem, der er i job. Sammenhængen mellem ledighed og stress er helt reel.
Ca 60% af kontanthjælpsmodtagere og 28 % af dagpengemodtagere ender i kategorien “Højt stressniveau” mens tallet for beskæftigede “kun” er 15,8%. Det er høje og skræmmende tal, men passer desværre godt ind i den virkelighed, jeg oplever hos de ledige, jeg møder.
Et af de meget store problemer er, at mange ledige går helt alene med tankerne og føler, at det er dem, der er noget galt med. Måske også støttet af de fordomme, der desværre florerer om, at de to ord ” ledighed og stress ” ikke rimer. At ledige jo har masser af tid, så hvad har de at være stressede over?
Ledighed og stress – et vigtigt emne at få belyst
Men sådan hænger tingene ikke sammen, og når jeg taler med de ledige om emnet, oplever jeg ofte en kæmpe forløsning. En lettelse over at det ikke bare er dem, der går med de følelser. At det ikke bare er dem, der synes, det er hårdt og føler sig pressede og stressede.
Derfor er det så vigtigt at taget snakken. At være sammen med andre ledige og finde ud af, at de går med fuldstændig de samme tanker, problemer, følelser.
Hvad er det så, der giver den ledige stress?
Jeg har holdt mange oplæg for ledige og har her samlet det, de har fortalt mig giver stress og pres.
Økonomi
Det giver næsten sig selv og er også det, der oftest først kommer på bordet. Mange tanker om hvordan det hele nu skal gå. Hvordan skal der nu blive penge til at betale regninger, til børnene osv. osv.
Alle reglerne gør også at ledighed og stress kommer til at gå hånd i hånd
– alt det du skal leve op til, registrere, gøre osv. Både fordi det kan virke uoverskuelig, og også fordi mange sidder med følelsen af, at det ikke giver mening i netop deres situation. Det fører direkte videre til næste punkt
Følelsen af ikke at have indflydelse – at have hjernen som modspiller
Og det er ikke et rart sted at være. Vi mennesker trives bare bedst, hvis vi har indflydelse på vores egen situation. Og den indflydelse føler mange de mister. At der er mange udefrakommende “skal” og de samtidig ikke har kontrol over deres egen situation.
Det at føle sig magtesløs er noget, der skaber rigtig meget stress. Ikke bare hos ledige.
Hvis man hjernescanner mennesker, der i udpræget grad føler sig magtesløse – altså har følelsen af ikke at kunne gøre noget ved deres egen situation – ser man tydeligt en nedsat aktivitet i den del af hjernen, der (blandt andet) tager sig af den kreative problemløsning.
Det betyder helt konkret, at det er sværere at handle. Sværere at kunne se en løsning. Et meget godt billede på det er, som jeg plejer at sige, “at sidde fast i sumpen”. Det er præcis den følelse mange ledige har, og hjernen bliver altså hurtig en modspiller, fordi der er nedsat aktivitet i den del af hjernen, vi normalt bruge til at løse problemer.
Både ledighed og stress kan give faldende selvtillid og selvværd
Det er også helt almindelig, at du som ledig, efter mange afslag på søgte jobs, bliver i tvivl, om du kan noget, der kan bruges. De kompetencer, du har brugt på tidligere arbejdspladser, glider i baggrunden og følelsen af, at det er fordi du ikke er god nok til dit job overtager.
Du begynder måske også efter et stykke tid at tvivle på din egen værdi som menneske. Det er måske dig, som person, der ikke er god nok? Ikke er noget værd? Ikke så mærkelige tanker i et samfund, hvor vores identitet i den grad er hængt op på vores jobtitel.
Den uendelige tid
Hvis du har arbejde, drømmer du sikkert om dage uden indhold. Hvor der er masser af tid til …. måske ingenting. Men når tiden hver dag er nærmest uendelig, kan det nemt gøre dig ugidelig og dvask samt stjæle din energi. Hører tit ledige fortælle, at de ikke kan tage sig sammen til helt dagligs ting som rengøring og indkøb. Fordi det jo bare kan gøres i morgen. Fordi tiden føles uendelig. Hjernen går simpelthen på stand by og selv helt små projekter bliver uoverskuelige.
Dage uden struktur
Forestil dig at du ikke behøver at stå op. Du behøver ikke at skifte fra nattøj til almindelig tøj. Du behøver ikke take make-up på, ordne hår osv. osv.
Ligesom med indflydels, så trives vi også bedst med dage med struktur. Det er sådan de flestes hverdage har været skruet sammen, helt fra vi var små. Og når den struktur ryger, viser sammenhængen mellem ledighed og stress sig meget tydelig.
En sidste og vigtig faktor er
Følelsen af at stå uden for fællesskabet
“Alle vennerne og familien er jo på arbejdet hver dag. Og kolleger har jeg heller ingen af” som der var en af deltagerne til et foredrag for nyligt, der udtrykte det.
Vi mennesker er og bliver sociale væsener. Vi har brug for andre mennesker for at trives. Det er simpelthen noget, vi har med i vores DNA. Det er en meget vigtig faktor for at trives, og det er en meget væsentlig faktor ved sammenhængen mellem ledighed og stress.
Da jeg selv var ledig for år tilbage, kan jeg huske, at jeg var så desperat for at tale med nogen, at jeg på det nærmeste overfaldt kassedamen i det lokale supermarked med min small talk. Sjovt at tænke tilbage på, men det viser noget om, hvor vigtig de sociale kontakter er for os alle sammen.
Ledighed og stress – de gode råd
Brug din energi, der hvor du reelt har indflydelse. Det er et af de bedste råd både når det gælder ledighed og stress, men også i al almindelighed.
Love og regler kan det ikke betale sig at bruge negativ energi på. Accepter dem som et vilkår, du ikke kan ændre. Giv slip.
Brug istedet fore energien der, hvor du har indflydelse. F.eks. kan du forberede dig godt til møderne med A-kasse og Jobcenter og selv have bud på, hvordan du kan ændre din situation.
Hver gang, der er noget, der fylder hos dig, så spørg dig selv, om det er noget du har indflydelse på. Hvis svare er nej, skal du øve dig i at give slip (“ud med lortet” som der var en deltager, der engang råbte nede fra bagerste række 🙂 ) Hvis svaret er ja, så grib den indflydelse og få også handlet på det.
Stå op på samme tidspunkt hver dag. Ligesom da du gik på arbejde. Og hav faste rutiner. Start arbejdet med at søge job på et fast tidspunkt hver dag, og beslut dig også på forhånd for, hvor mange timer du vil bruge.
Betragt det at søge job som et arbejde. Det er nemlig det, det er. Oven i købet et hårdt et af slagsen. Sæt et antal timer af hver dag. Du skal med andre ord vide, hvornår du holder fri og hvornår du arbejder. På den måde kan du nemlig holde fri med god samvittighed.
Start dagen med at lave en plan over, hvad du vil nå i dag. Hvor mange job vil du søge, hvem skal du ringe til, hvad skal du følge op på osv.
Husk også pauserne – det er vigtigt både med de små pauser i løbet af dagen og de længere efter ”arbejdstid” og i weekenden. Mange ledige har dårlig samvittighed, hvis de ikke hele tiden er “på” – ikke hele tiden har tankerne ved jobsøgningen. INGEN kan søge job 24-7.
Pauserne er vigtige for dig, din sundhed, og også for at du kan være en god jobsøger.
Når du er ledig, bliver du nødt til at være aktiv for at være en del af et fællesskab.
Resultater fra den positive psykologi viser at det at have netværk – mange relationer, er vigtigt for vores trivsel og lykke. Når du er ledig, bliver du nødt aktivt at opsøge det selv; du får det ikke serveret på samme måde som man gør, når man har arbejde.
Det kan f.eks. være på kurser, faglige netværk, fritidsinteresser, motion, samvær med vennerne.
Det kan også være til koncerter og foredrag osv. Der findes mange billige/gratis arrangementer, så brug tid på at planlægge og komme afsted. Du kan også engagere dig i frivilligt arbejde (husk lige at tjekke med din A-kasse, hvor mange timer om ugen, du må bruge på det). Det er også en god måde at få den vigtige følelse af at gøre forskel og være noget værd.
Tænk positive tanker om dig selv. Husk på alt det du kan, alt det du er god. Sæt dig og skriv det hele ned.
Når du bliver i tvivl om du er noget være, om du kan bidrage med noget som helst på en arbejdsplads (og det kan man sagtens bliver i tvivl om når afslagene på de søgte stillinger ramme inboxen) så tag dine succeshistorier og dit cv frem og læs dem.
Læg dem klar samme med eventueller referencer, så du let kan finde dem når tvivlen kommer snigende, og husk dig selv på at netop det, er sandheden om dig. Ikke det negative tankespind din hjerne kommer frem med på en dårlig dag.
Jo mere stresset du bliver, jo mere kommer problemerne og alt det negative til at fylde. Det er som om du får en slags tunnelsyn. Det er ikke en rar tilstand at være i, og du er heller ikke en særlig god jobsøger.
Den positive psykologi har vist i mange, mange undersøgelser, at der sker en masse i vores hjerne, når vi får flere positive tanker og følelser. Vi bliver bedre til at løse problemer, mere kreative, får flere gode ideer og en lang række andre ting.
Derfor er det en rigtig god ide helt bevidst at bryde den negative spiral og skrue op for det positive.
Ikke fordi du ikke må se problemerne eller tale om dem, men fordi det positive ikke kommer til dig af sig selv.
Du kan f.eks. prøve at skrive en liste over de positive ting, der er i dit liv lige nu. Jeg er ret sikker på at de er der, hvis du bruge lidt tid og energi på at kigge efter dem. Du kan også lave øvelsen med hver dag at lave en liste over 3 gode ting, der er sket i løbet af dagen. Småt som stort. Alt tæller. Endelig kan du arbejde med at gøre din arbejdsplads hyggelig. Tænd lys, køb en blomst og sæt den på borde, luft ud, gør rent.
Altså alt i alt gøre hvad du kan for at tage ansvar og have det godt, mens du er ledig. Det er jo også en del af dit liv og der er desværre ingen, der ved, hvor lang tid det kommer til at vare.
Søvnspecialist og foredragsholder
Certificeret life, business og stresscoach – egen praksis siden 2006
Totum Kropsterapeut
No comments yet.