Drop overspringshandlinger og kom igang

overspringshandlinger

 

Det handler om at få startet. Få hul på opgaven.

Når du først komme igang, er det som om det hele ændrer sig, og du får et boost af overskud, energi og selvtillid.

 

 

Men det er jo det, der er hele problemet. At komme igang. At få lagt de der overspringshandlinger på hylden. Der er nemlig ikke noget, der i den grad stjæler din energi som netop overspringshandlinger.

Selvom du sikkert godt ved det der med, at det koster på energikontoen at udsætte opgaver/projekter/træningen osv., og at du også godt kender den fantastisk følelse, du får, når du endelig får handlet, så er det ikke nok til at komme igang. Undersøgelser viser netop, at vi er ret dårlige til at bruge den viden. Til at forudsige hvordan vi vil føle i fremtiden.

Så igen – det handler om at få startet. Få hul på opgaven.

1,2, 3 start og kom af med overspringshandlinger

Så det du får her, er 3 gode råd til lige præcis det – at komme igang med hvad det nu er, du har udsat.

Råd nr. 1 – det starter med dine egne forventninger

Generelt betyder dit fokus og dine forventninger meget mere, end du lige tror. Og det gælder også på det her område. Hvis du opfatter og måske omtaler dig selv som en, der ikke kan komme igang, lettet numsen fra sofaen, ringet til banken osv. så fastholder du dig selv i den rolle. Lyder måske mærkeligt, men igen dit fokus og dine forventninger styrer dig helt ubevidst.

Så det skal du som det første arbejde med. Ikke med løgnhistorier om at du er fantastisk til at få handlet, men ved at huske på de gange, hvor du faktisk har fået handlet. Altså succeshistorierne. Ved at lade dem få plads. Hjernen har nemlig en tendens til at holde fokus på problemerne og det negative, så dit job er også at huske de gode historier og på den måde arbejde med dine forventninger.

Råd nr. 2 – de små skridt

Mange gange er årsagen til, at du ikke kommer igang og snupper et par overspringshandlinger ubevidst frygt. En frygt du kan komme uden om ved at bryde din opgave ned i så små skridt, at frygten ikke bliver aktiveret. Små delmål, du sagtens kan klare.

Når jeg skal skrive en stor artikel eller et ny workshop, kan jeg også blive nærmest handlingslammet. Så bruger jeg netop råddet om de små skridt. Hvis jeg prøver at overskue hele opgaven, kommer jeg ikke igang. Det er for stort og for uoverskueligt. For skræmmende. Men jeg kan godt finde ud af som det først at surfe rundt på nettet for at blive inspireret. Det kan jeg uden problemer. Jeg kan også finde ud af at lave et udkast til et mindmap. Og jeg kan også finde ud af skrive en indledning.

Alle sammen små skridt, der ikke aktivere den ubevidste frygt. På den måde er jeg igang og frygten træder i baggrunden.

Så….. dit job er at bryde din opgave ned i små skridt. Bare at tage det første lille skridt i den rigtige retning uden overspringshandlinger

Råd nr. 3 – sig det højt

eller det, der hedder eksternt commitment. Undersøgelser viser at så snart du har sagt til andre, hvad du vil gøre, er der meget større chance for at du også gør det. Helt konkret sender du en SMS til en af dine venner og fortæller at nu går du igang med opgaven. Eller poster det på Facebook.

Lyder måske lidt for nemt, men det virker for langt de fleste. Giver et skub i den rigtige retning. Mod mere energi og færre overspringshandlinger.

 

 

 

 

2 Responses to Drop overspringshandlinger og kom igang

  1. Jytte Håkonsson 16/03/2015 at 18:19 #

    Der er et begreb , der hedder ” To do ” liste Det er “To do ” som skal splittes op t ” To Day ” liste

    • helle 21/03/2015 at 13:21 #

      Jeps – det er en rigtigt god ide 🙂 Tak for dit input!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.