INDRE RO

  • En dejlige følelse af indre ro
  • En følelse af plads i kroppen
  • En følelse af at slippe "hovedet" og bare "være"
Indre ro



Det er noget af det, rigtigt mange af os længes efter i en travl hverdag. 

Måske kender du det også.

For mange - jeg kunne fristes til at skrive "de fleste" - har en hverdag, der er præget af stress, en dag hvor du overhører dine mest basale behov, og hvor du stort set kun er tilstede i hovedet. 

Og det er på den anden side, præcis det, mange af mine klienter fortæller, at kropsterapi giver dem. Indre ro, plads og en følelse af igen at have fået kontakt til deres krop og derigennem at kunne mærke deres behov. 

I artiklen her kan du læse,  hvorfor kropsterapi kan hjælpe dig, og også få tips til hvad du selv kan gøre i din egen hverdag, for også der, at kunne finde den indre ro. 

Alt det er også noget vi taler om, og som du får hjælp til, når du er til kropsterapi i min klinik. Men læs med her. Der er uden tvivl nogen gode råd, du kan bruge. 

Først skal du have lidt viden om, hvordan din fantastiske krop virker.

 Hvis du hellere bare vil have de gode råd til, hvordan du kan finde din indre ro, så hopper du  ned til de sidste afsnit af artiklen her.

Men for mig er viden det, der hjælper med at skabe forandring, og hvis du har det på samme måde, så kommer her lidt om hjernen, dit nervesystem og dit åndedræt. 

Alt sammen noget, der har stor betydning for, om du kan finde roen i din krop. 

Først lidt hjernenørderi

Dybt i din hjerne sidder en struktur, der har stor betydning for din indre ro eller måske snarere for den manglende ro. 

Amygdala. En (eller faktisk to - en i hver side) lille mandelformet samling af højt specialiserede hjerneceller, der kort fortalt fungerer som en slags alarmklokke.

Dens funktion er hele tiden at scanne omgivelserne for eventuelle farer og så reagere ved at gøre kroppen klar til kamp eller flugt. Blandt andet med frigivelse af adrenalin, en øgning af hjertefrekvensen og det vigtige i denne sammenhæng - et hurtigt og overfladisk åndedræt.  

Indre ro

VIGTIG VIDEN OM AMYGDALA:

  • Reagerer betydelig hurtigere end din bevidste del af hjerne
  • Reagerer hellere en gang for meget, end en gang for lidt
  • Reagerer både på fysiske farer som farer i trafikken og angreb fra en gal hund, men også på ting som at skulle til eksamen, holde en præsentation på arbejdet, forandringer og konflikter på arbejdspladsen, at møde ind til sygemeldinger og måske en overfyldt mailboks.  
  • exclamation-circle
    Reaktionen fra amygdala koster dig bl.a. din indre ro

Lidt om nervesystemet og dit åndedræt

Der er to dele af dit nervesystem, du skal kende. 

Det ene er det sympatiske nervesystem, der er på banen, når amygdala tager styringen. Det er den del af nervesystemet, der speeder hele systemet op, og gør dig klar til kamp eller flugt. 

Den anden del virker lige modsat. Det er det parasympatiske nervesystem, der også kunne kaldes "ro/hvile systemet" . Når det er i spil, er hele din krop i ro, og dit åndedræt er dybt og roligt. 

Tricket er, at du kan snyde din krop til at hoppe over på det parasympatiske nervesystem. Det kan du gøre ved bevidst at skifte til en dyb og rolig vejrtrækning. Det sender besked til hjernen om, at alt er ok, og at du godt kan genfinde roen.

Det er der ikke så meget hokus pokus i - faktisk ved de fleste af os det godt. 

Det råd mange vil give dig, hvis du f.eks. er nervøs før en eksamen, er lige præcis at tage nogen dybe vejrtrækninger. 

Kropsterapi og din indre ro

Al den viden bruger jeg, når jeg med kropsterapi hjælper klienterne med at finde tilbage til roen i både hoved og krop. 

Overordnet set handler det om at få dig, der ligger på briksen, til igen at få et frit åndedræt styret af det parasympatiske nervesystem. Det vigtige er bandt andet, at du lærer det åndedræt at kende, lærer hvordan du kommer derhen, og hvordan det føles. For når du gør det, er det meget lettere for dig at vende tilbage til det, når du har brug for det i din hverdag. 

  • Så derfor er åndedrættet tit i fokus, når jeg behandler.
  • Derfor arbejder vi sammen om at få dit åndedræt væk fra brystet og istedet for "ned i maven"
  • Derfor løsner jeg din store åndedrætsmuskel diafragma, der sidder som en kuppel under dine ribben. For hvis din amygdala har været på spil i lang tid, og dit åndedræt derfor har ligget i brystkassen, er præcis den muskel ofte spændt. For at hjælpe dig tilbage til dybe åndedræt og den ro, det giver, er det nødvendigt at få afspændt diafragma. 

5 veje til selv at finde tilbage til din indre ro

  • 1
    Brug dit åndedræt. Øv dig i de dybe, rolige åndedræt. Prøv at lægge en hånd på maven og den anden på brystkassen. Når du nu trækker vejret,  er det kun hånden på maven, der må bevæge sig. Hav også fokus på din åndedrætsmuskel. Som jeg tidligere skrev, ligger den som en kuppel eller en paraply lige under dine ribben. Når du trækker vejret ind, kan du forestille dig, at paraplyen stempler nedad mod maven. Det kræver lidt øvelse, hvis du i et stykke tid har haft din vejrtrækning liggende i brystkassen. Men øvelse gør mester - også i denne sammenhæng:-)
  • 2
    Husk pauserne. Små pauser i løbet af din dag er vigtige af mange årsager. I denne sammenhæng, fordi det er, når du holder pauser, at du kan mærke din krop. Det er her, du kan trække vejret dybt og igen få kontakt til din krop. Mærke hvad du har brug for lige nu. Måske er du tørstig, måske skal du finde et toilet, måske er skuldrene spændt og har brug for lidt opmærksomhed? Måske er du gal, ked af det, træt eller trist? Måske skal du have sagt fra, sagt nej, mærket dine grænser?  
  • 3
    Brug naturen. Der er masser af undersøgelser, der viser netop det, men vi behøver dem faktisk ikke. For alle kan mærke det. Det naturen gør ved os. Den ro det giver at gå en tur i skoven eller sidde og kigge ud over vandet. Det ligger dybt i vores gener. Den viden skal du bruge, hvis du er på jagt efter mere ro i din hverdag. Gå gennem parken på vej hjem fra arbejdet, sluk fjernsynet og gå en tur ved vandet i stedet for, sæt dig under et træ og lad tankerne vandre.  
  • 4
    Motion. Det ved du sikkert også godt. At motion kan give ro i hovedet efter en travl dag. Der er ikke så meget mere at sige. Find din form for motion - gå, svøm, løb, lav yoga eller måske noget helt andet. Bare find det, der virker for dig og mærk så, hvad det gør ved dig. Lige et OBS - hvis du er stressramt, skal du vælge en meget blid motionsform. Din krop er allerede belastet, så vælg noget, hvor du ikke belaster dig selv. Du kan f.eks. vælge blid yoga, gåture (gerne i naturen) eller svømning. 
  • 5
    Vinterbadning. Måske lidt overraskende for nogen 🙂 - men den er god nok. Det kolde vand dæmper det sympatiske nervesystem, skruer op for det parasympatiske og hjælper på den måde roen på vej. Og det kan vi måske godt brede ud til hele året - i Danmark er badevandet stort set altid så koldt, at effekten vil være der ;-). Du kan selvfølgelig også smutte en tur under den kolde bruser i stedet for. 


No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.