Søvnproblemer i sommervarmen

Søvnproblemer i sommervarmen

Varme sommedage. Dejligt. 

Men de varme sommernætter er knap så dejligt. Det er svært at sove. Dynen ryger af og på, du vender og drejer dig og lagnet føles hurtigt svedigt og krøllet. Det er alt for varmt. Umuligt at sove. 

For at hjælpe dig, har jeg samlet 10 gode tips, der hjælper dig med dine søvnproblemer i sommervarmen. 

Derfor får du søvnproblemer i sommervarmen

Når du skal sove sænkes din kropstemperatur med ca. 1 grad. og det er svært, når det er varmt udenfor. Når overfladen bliver så varm at den indre kropstemperatur begynder at stige, kommer problemerne, og det bliver svært at sove. 

Den bedste temperatur i soveværelset er ca. 18 grader. Dit soveværelse skal helst være mørkt, køligt og roligt. Det kræver lidt arbejde om sommeren: 

  • Din søvn styres af lys og mørke, derfor er det en god ide at have mørklægningsgardiner eller sove med en sovemaske. Du ved, sådan en man nogen gange får udleveret i flyet. 
  • Lad gardiner/persienner være trukket for hele dagen. Det holder temperaturen nede
  • Sørg for god udluftning i god tid inden sengetid. Sov meget gerne med vinduerne åbne
  • Hvis de åbne vinduer giver for meget støj, så prøv evt. med ørepropper. Der er mange forskellige at vælge imellem, så giv ikke op selvom de første ikke lige er sagen.
  • Hvis du bor i et hus med flere etager, og dit soveværelse ligger på 1. sal, så prøv at flytte din madras ned i stuen eller i kælderen.Varmen søger opad, så der er meget mere svalt nede.  

Andet du kan gøre, for at køle dig ned:

Hvis du har søvnproblemer i sommervarmen og det er svært at få sovet både nok og godt, kan du prøve 

  • At tage et varm bad inde du går i seng. Det lyder måske mærkeligt, men når du kommer ud af det varme bad, vil din kropstemperatur falde lidt, og det vil hjælpe søvnen på vej
  • Drop nattøjet eller find den lette model frem. Skift også dynen ud med et lagen eller et dynebetræk. 
  • Hvis du ikke kan falde i søvn, så stå op og drik noget koldt. Bliv oppe i 10-15 minutter. Gå i seng når du føler dig træt igen. Pas på ikke at drikke for meget, så du skal op igen for at tisse.
  • Har du det varmt, så stik fødder og hænder ud under dynen/lagnet. Der sker et stort varmetab fra netop hænder og fødder 

Det sidste gode råd, hvis du har søvnproblemer i sommervarmen

søvnproblemer i sommervarmen

Gå 1-2 timer senere i seng, end du plejer.

Det er køligere på det tidspunkt, og desuden er dit søvnpres større, så du hurtigere falder i søvn.

Accepter at du får sovet lidt mindre end normalt og snup, hvis du har mulighed for det, en morfar om eftermiddagen. Det vigtigste er, at du får sovet 7-8 timer ialt, og de kan sagtens deles ud på en lang nattesøvn og en kortere middagslur. 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.