Du går en tur langs stranden. Den sidste sol spejler sig i vandet, og giver det et helt fantastisk skær. Du kigger ud over vandet, ser alt det smukke, tager en dyb vejrtrækning og slipper med et suk. Alt er godt.
Du går en tur i byen, møder uventet 2 gode venner. I finder en cafe og drikker et glas vin sammen. Du nyder virkelig øjeblikket, tager en dyb vejrtrækning og slipper med et suk. Alt er godt.
2 situationer, hvor din krop reagerer helt automatisk, og via din vejrtrækning sender signaler til hjernen om at …..ja, alt er godt, du er tryg og kan slappe helt af.
Brug din vejrtrækning bevidst
En ting er, at kroppen helt automatisk bruge vejrtrækningen. Uden du behøver skænke det en tanke. Men du kan faktisk få kroppen over på din side – som medspiller – ved at helt bevidst at gøre det samme.
Altså tage en dyb vejrtrækning og give slip med et suk. Selvom du gør det bevidst, og selvom du måske ikke føler at “alt er ok”, så vil det stadig sende besked til din hjerne om at ….ja, alt er god, du er tryg og at du godt kan slappe helt af.
Vejrtrækning og kropsbehandling
Lige præcis det, bruger jeg også, når jeg laver kropsbehandlinger. Her guider jeg dig til de dybe vejrtrækninger og også til at slippe med et suk. På den måde arbejder min behandling og din vejrtrækning sammen om at få musklenspændingerne til at slippe. Kroppe bliver igen din medspiller.
Du ved det sikkert allerede
at dit åndedræt påvirker dig. Når jeg spørger om, hvad man kan gøre for at finde roen, hvis man er nervøs f.eks. før en jobsamtale, så kommer svaret hurtigt: “Tag nogle dybe vejrtrækninger”. Præcis. Fordi det sender signaler til kroppen om at alt er fred og idyl, og du godt kan slappe af.
- Du kan bruge det til at finde tilbage til roen og nærværet
- Du kan bruge det til at slappe af og slippe din nervøsitet, og du kan altså også
- bruge det som hjælp til at slippe spændingerne i dine muskler
Der er også andre måder, du kan få hjælp fra din krop
Når du er i godt humør, smiler du. Det er nok ikke nogen nyhed 🙂 – men undersøgelser har også vist, at du kan smile dig til et bedre humør. Altså lidt “fake it, till you make it”. Smilet vil stimulere din hjerne til blandt andet at udskille dopamin, og du vil føle dig bedre tilpas.
Du ved sikkert godt, at dit kropssprog betyder meget for din kommunikation med andre. Det spændende her er, at dit kropssprog også sender signaler til dig. Blot 2 minutter i en såkaldt powerpose – altså en stilling, der udstråler power – påvirker dit eget hormonspejl i en positiv retning. F.eks. falder dit niveau af stresshormonet kortisol, og dit niveau af det mandlige kønshormon testosteron, der udstråler power og dominans, stiger.
Din krop er både smart og klog
Det første, du skal øve dig på, er at lytte til din krop. Tag en lille pause, hvor du måske tager et par dybe vejrtrækninger, sender fokus ned i kroppen og mærker hvad du har brug for. Næste skridt er så at reagere på det og måske bruge den viden, du har fået her i artiklen, og få hjælp fra din krop.
Vil du vide mere om, hvordan du kan få hjælp fra din krop, så kan jeg anbefale artiklen Boost din selvtillid på 3 enkle måder , hvor du også kan læse mere om, hvad en “powerpose” er og hvordan du bruger den.

Søvnspecialist og foredragsholder
Certificeret life, business og stresscoach – egen praksis siden 2006
Totum Kropsterapeut
No comments yet.