Bevar dit overskud, selvom du har travlt

Manglende overskud

Jeg hørte mig selv sige “Det drøner jeg lige ned og henter”, mens jeg nærmest småløb ned ad gangen. Kom til at tænke over det senere. Over hvor nemt det er at blive revet med. Over at jeg jo ikke når mere, fordi jeg går hurtigt. Nærmest tværtimod.

Men man kan bare så nemt blive revet med.

Måske handler snakken på din arbejdsplads også meget om, hvor travlt I har – og sikkert med god grund. Der bliver måske også gået hurtigt og talt hurtigt.

Pauser bliver måske sprunget over – skuffemaden længe leve. Måske begynder du at møde lidt tidligere for at nå det hele og/eller at blive lidt længere for at prøve at finde overblikket igen. Eller måske går du bare hjem hver dag med en knude i maven over alt det, du heller ikke nåede i dag. Dit overskud forsvinder lidt efter lidt.

Hvis du kender til det eller bare noget der ligner lidt, så læs videre, for jeg har samlet de tips, der skal til, for at du kan holde fast i dit  overskud, selvom der er travlt omkring dig.

Men først lidt om hvorfor vi ikke får handlet, stoppet op og gjort noget ved det manglende overskud, når vi nu egentlig godt ved, at vi er mere pressede end godt er.

Hjernen er din modspiller, når du mangler overskud

Jo mere presset du er, jo mindre overskud du har, jo sværere er det at gøre noget ved det. Det kender du sikkert godt. Det kan nogen gange nærmest føles som om, der ikke er noget valg. Ændringer kræver overskud, og det er der meget lidt af den situation.

Kigger man på hjernen i en scanner i sådan en situation, kan man se at aktiviteten i den præfrontale cortex, den del af hjernen vi bl.a. bruger til at tage de fornuftige, rationelle beslutninger, er nedsat. Vi bliver i langt højere grad styret af føleser som angst, frygt, kamp og flugt. Enhver tanke om forandring vil forstærke disse følelser, og du får ikke stoppet op og ændret noget.

Hjernen bliver på den måde din modspiller og fastholder dig i presset og travlheden.

 

Stop op og få mere overskud

Fra modstand til accept.

Det, der skal til for at ændre den negative spiral, er, at du er bliver bevidst om, at det er det her, der foregår. At du stopper op og aktivt beslutter dig for at handle. Gør dig selv bevidst om, at selvfølgelig kan det være anderledes.

På den måde kan du få din rationelle del af hjernen på banen igen og tage ansvar. Du rejser dig så og sige fra offerstolen, hvor du måske helt ubevidst har siddet og synes, at det er de andre, der skal gøre noget for at tingene kan ændres.

Så snart du går ind ad den dør – fra modstand til accept –  får du adgang til  den del af hjernen, der kan hjælpe dig med at forholde dig rationel til situationen og finde på løsninger.

Det er så lidt, der skal til

Her kommer så som lovet lidt inspiration til handling.Til af få dit overskud tilbage. Og nej, det er ikke raketvidenskab. Meget af det ved du nok godt i forvejen. Men der er altså et stykke vej fra viden til handling. Så når du har læst artiklen færdig, så tag en beslutning om, at nu skal det være. Nu. Lige nu. Ændre bare en lille ting og vær så piv stolt af dig selv og vid, at du er godt på vej.

Små forandringer skaber nemlig større forandringer. Små ændringer et sted, fører andre ændringer med et andet sted og alt i alt får du mere overskud.

 

Tips nr. 1 til mere overskud

 

Tag en beslutning og sæt tempoet ned. Du når alligevel ikke mere, når du skynder dig – det er i hvert tilfælde inden for bagatelgrænsen. Så gå i almindeligt tempo. Tal i almindeligt tempo. Arbejd i almindeligt tempo.

 

Tips nr. 2 til mere overskud

 

Husk pauserne. Helt små pauser på bare 20-30 sekunder, gør dig mere effektiv og gør også, at du laver færre fejl. Stræk dig, gab, træk vejret. Det er alt, der skal til. Det er også en rigtig god ide at holde en lille pause en gang i timen. Hjernen kan kun arbejde effektivt i 90 minutter, så begynder du at blive ukoncentreret og miste fokus. Sæt alarmen på mobiltelefonen, så du husker det. Det er en meget enkel måde at få mere overskud på.

 

Tips nr. 3 til mere overskud

 

Verden er ikke som den er, men som du er. Altså dit fokus og dine forventninger betyder meget, meget mere, end du måske lige tror. Så helt kort husk også at se alt det gode, der sker i din hverdag. Læg mærke til det, tal om det, husk det. Når du gør det, får du også en bonus med i købet. Undersøgelser fra den positive psykologi har nemlig  vist meget klart, at flere positive følelser gør, at du bliver bedre til at løse dine problemer. Du bliver simpelthen mere kreativ – får flere gode ideer. Du bliver også bedre til at lære nye, rumme andre mennesker og bedre til at klare forandringer. Ikke så dårligt 🙂

 

Tips nr. 4 til mere overskud

 

Prøv at kigge dine overspringshandlinger efter i sømmene. Først og fremmest fordi det i den grad stjæler dit overskud. Du bruger nemlig rigtig meget tid og rigtig meget overskud på at tænker over det, du ikke gør, mens du ikke gør det. At være fyldt med burde, tager i den grad dit overskud.

 

Tips nr. 5 til mere overskud

 

Husk så lige til sidst at lader være med at bruge din energi på det, du ikke har indflydelse på. Det er spildt krudt. Betragt det som et vilkår og giv så slip på din irritation og frustration. Istedet for skal du arbejde med det, du selv kan gøre, for at bevare dit overskud på trods af travlheden. Fald ikke i den grøft med at andre skal gøre noget, for at du kan få det godt.

 

Helle Bentzen arbejder med at give dig en hverdag med meget mere overskudRigtig god arbejdslyst med at få en hverdag med mere overskud.

Helle

 

 

 

 

 

 

 

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.