Overskud i hverdagen – 3 ting du måske ikke lige tænker på

Hvis du har læst nogle af mine artikler og måske også er tilmeldt mit nyhedsbrev, så ved du, at min holdning til hvordan du kan få mere overskud i hverdagen ofte handler om de små ting. At det ikke er nødvendigt, som mange ellers tror, at revolutionerer sin hverdag, men at små ændringer ofte skaber en stor effekt. Det kan være så simpelt som en lille pause mellem arbejdet og børnehentning, det kan være at blive bare lidt bedre til at sige fra, det kan være lavpraktiske ting som at lave madplaner, eller måske at blive bedre til at have fokus på det gode og dejligt, der helt sikkert også er i dit liv. Alt sammen små ting, jeg ved, giver mere overskud i hverdagen.

Udover de ting, jeg har nævnt her, er der også en række helt basale ting, der skal være på plads, for at du kan have en hverdag med overskud, ro og nærvær. 3 ting, som du måske ikke giver nok opmærksomhed,  og som dermed meget vel kan være med til at stjæle dit overskud i hverdagen. Læs med her om de 3 meget enkle tips, der kan have en stor indflydelse på din hverdag.

Tip nr. 1 til mere overskud i hverdagen: Drik mere vand

Overskud i hverdagen - drik mere vand Din hjerne består af ca. 85% vand og vand er essentielt for en optimal hjernefunktion. Hjernen har ingen mulighed for at opbevare vand, og mange hjernefunktioner er derfor meget sårbare for væskemangel. Der er lavet flere studier, der viser, at at selv mild dehydrering giver dårligt humør, træthed og hovedpine. Har du nogle af de tegn, kan det meget vel være, at du drikke for lidt vand i løbet af dagen. Andre studier har vist, at det kun er meget let væskemangel, der skal til, for at påvirker os. Mangler du bare 1% vand i kroppen, medfører det en 5% nedsættelse af dine kognitive evner altså din evne til bl.a. at tænke og løse problemer . Du kan læse mere om hvordan væskemangel påvirker hjernen her 

En god ide til både at få mere væske og samtidig en masse vitaminer og mineraler er at lave din egen juice. Mange har en saftpresser stående og samle støv hjemme på hylden. Min egen er kommet frem fra gemmerne og specielt i de perioder, hvor jeg ved, jeg får travlt, sørger jeg for at få masser af friskpresset saft af både frugt og grøntsager og booster på den måde mit overskud i hverdagen. Hvis du også gerne vil i gang med at lave din egen juice, så kan jeg varmt anbefale Nicoles juiceguide

Tip nr. 2 til mere overskud i hverdagen: Sov nok

Overskud i hverdagen - sov nok Søvn er ligesom væske meget vigtigt for vores evne til at tænke og løse problemer og for en hel del andre ting relateret til dit overskud i hverdagen. Hvis du ikke får sovet nok bare en enkelt nat, kan det faktisk måles på f.eks. din koncentrationsevne. Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig så, hvor meget du skal sove. En tommelfingerregel er 7½ time, men det er kun en tommelfingerregel. Der er nemlig store variationer på det område, så det er vigtigt, at du mærker efter, hvad meget søvn du har brug for.  Pas bare på med at bilde dig selv ind, at du fungerer fint på 4-5 timers søvn. Det er kun sandhenden for en meget lille procentdel. For langt de fleste ligger søvnbehovet på mellem 7 og 8 timer og det er altså den søvnlængde du skal gå efter, hvis du vil styrke dit overskud i hverdagen.

Hvis du er i tvivl om, hvor dit søvnbehov ligger, så prøv at lægge mærke til. hvor meget du sover i slutningen af en længere ferie. Det vil give dig et godt billede af dit naturlige, genetisk bestemte søvnbehov. Hvis du har problemer med at få sovet nok, så vil jeg anbefale dig at høre mit online foredrag “Få din søvn tilbage – lær at sove godt og nok”Her får du al den nødvendige viden samt helt konkrete redskaber, der virker.

Læs mere online foredraget her

Tip nr. 3 til mere overskud i hverdagen: Få motion ind i dagligdagen

overskud i hverdagen -bevæg dig Og nej, du behøver ikke nødvendigvis løbe 10 km hver dag eller andet i samme boldgade. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for vores energi og overskud i hverdagen, at vi bevæger os. De fleste har nok mærket på egen krop, hvordan man får mere energi, når man træner. Men også her er det  fint med de helt små ændringer. At bevæge sig mere i hverdagen, altså de helt små ting som at gå til bussen, tage trappen, rejse sig og gå ned til kollegaen længere ned af gangen (i stedet for at sende en e-mail), hænge vasketøj op osv.  har nemlig også en effekt på vores helbred og på vores overskud i hverdagen.

Professer Bente Klarlund (forfatter til bogen “Alt om sundhed”)  peger i sin forskning på netop dette og er bl.a. på den baggrund fortaler for at bruge en skridttæller i dagligdagen.

Hun fortæller: “Skridttælleren kan være en sand øjenåbner. Når jeg har min skridttæller på, så påvirker det mig. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter, hvor mange skridt, jeg har taget. Skridttælleren får mig til at tage trappen. I stedet for at stå stille ved stoppestedet, går jeg frem og tilbage og samler flere skridt, eller dropper bussen for ikke at tale om bilen. Jeg går og går. Jeg konkurrerer med mig selv. “

Hvad vil du gøre for at få mere overskud i hverdagen?

Husk at det er “handling, der skaber forvandling” så en opfordring herfra til at have ekstra fokus på de tre områder, det næste stykke tid og samtidig arbejde med at få implementere de små ændringer, der kan skabe en hverdag med meget mere overskud. Vil du læse mere om, hvordan du kan få en mere overskud i hverdagen så prøv at kigge på siden her.  Her er meget gratis inspiration at hente.

Dit bedste tip?

Hvis du har et godt tip til at få mere overskud i hverdagen, så del det meget gerne i kommentarfeltet her under artiklen! Det er altid dejligt at blive inspireret.

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.