Tips til søvnproblemer – dit soveværelse

Tips til søvnproblemer

Har du svært ved at falde i søvn? 

Jeg kan godt forstå, hvis du bliver lidt forvirret.  Der er mange tips til søvnproblemer.  Mange ting, du kan prøve af og arbejde med, hvis din søvn driller. 


Noget du kan gøre på den berømte lange bane, noget du skal kan gøre mere eller mindre af lige før sengetid og noget du kan ty til, hvis du alligevel ikke kan sove.


Hvad skal du vælge? 

Hvad skal du prøve?


Svaret er, at du bliver nødt til at prøve dig lidt frem. Ikke i blinde, men måske starte med at tænke over, hvad årsagen er til præcis dine søvnproblemer. 


De tips til søvnproblemer, du får her, handler om dit soveværelse. Og det er nok vigtigere, end du tror. 


Prøv lige at se på der her billede: 

Tips til søvnproblemer


Ja ikk' - vi kan nok hurtigt blive enige om , at det ikke er et soveværelse, der indbyder til ro, afslapning og søvn. Måske mere til tanker, stress og venden og drejen sig. 

Din søvn bliver hurtigt påvirket

Problemet er, at der ikke skal så meget til, før din søvn bliver påvirket. En lille håndfuld bekymringstanker måske om arbejdet, børnene (store som små), din syge mor, om du kan nå det, du skal i morgen eller noget helt femte, er nok til at din hjerne giver dig et lille skud stresshormoner.


Og det er igen nok til, at du ikke kan sove. 


For sådan fungerer det. Hvis din hjerne vurderer, at der er fare på færde, bliver de processer, der normalt sætte søvnen igang, undertrykt. Resultatet er, at du ikke kan falde i søvn. 


Tilbage til soveværelset og mine tips til søvnproblemer


Og nu tilbage til rodet i soveværelset.


Det kan nemlig meget vel være det, der - måske ubevidst - får tankerne om alt det, du burde, til at gå igang. Computeren drejer tankerne hen på arbejdet, vasketøjet i bunkerne får dig til at tænke på alt det, du skal nå i morgen, rodet i hjørnerne give dig dårlig samvittighed ........ osv. osv. 

RYD OP

Så hvis du problemer med at sove, er det vigtigt, at du får ryddet op i soveværelset.


Får smidt ud, ordnet, lagt væk, gjort rent.


Væk med de sidste flyttekasser fra gulve, køb en vasketøjskurv og få vasketøjet væk fra gulvet, få ting og sager ind i skabe og ned i skuffer.  


Hvis du har kontor i soveværelset, er det værd at se på mulighederne for at flytte det. Er det ikke muligt på grund af pladsen, der hvor du bor, så sørg for at fjerne bunkerne og slukke og lukke computeren. 


Flere tips til søvnproblemer - gør dit soveværelse hyggeligt

Det er vigtigt at gøre søvnene til en nydelse. At lære igen at se frem til søvnen. Men for mange med søvnproblemer er det absolut ikke sådan. 


Her er det nærmest modsat. 


Her frygter man næsten sin seng og natten. Gruer for igen at skulle ligge vågen og vende og dreje sig, imens nedtællingen til vækkeurets bimlen er i gang. 

SKAB RO OG HYGGE

Derfor er det en god ide at kigge lidt på dit soveværelse med nye øjne og gøre det til et sted, hvor du kan føle dig godt tilpas, kan slippe dagens opgaver og finde ind til dig selv. 


Du skal skabe en enkel, rolig og tryg atmosfære.


Brug rolige varme farver, og skab orden og velvære.


Al sammen signaler til dig selv om, at du tager din søvn alvorlig, og at søvnen er noget rart og dejligt, som du kan glæde dig til. 

Tips til sovværelset

Flere små tips, der kan hjælpe dig


Her til sidst har jeg samlet 6 gode råd, der alle handler om dit soveværelse. Små ting, men alle vigtige for din søvn:

  • Luft ud dagligt. Temperauren i soveværelset skal ligge på 17-18 grader. Den lave temperatur sender signaler til kroppen om søvn 
  • Vores døgnrytme styres blandt andet af lys og mørke, så det kan være en god ide at kunne mørklægge soveværelse med gardiner.
  • Soveværelset skal helst kun bruges til søvn og sex og ikke til kontor, tv osv. Så ud med arbejdspladsen, hunde, katte og børn, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Alle disse ting skaber uro både mentalt og fysisk og sender signaler til det områder, der styrer din vågenhed. 
  • En god madras efter din høje og drøjde er vigtig. Det samme er en god dyne og en støttende hovedpude. Det er værd at investere i. 
  • Tag en beslutning om at gøre soveværelset til bekymringsfri zone. Alle bekymringer holder du ude. Skriv evt. alle dine bekymringer ned i en notesbog, inden du går i seng. Dels kommer de ud af dit hoved og dels beroliger det hjernen, at de er skrevet ned, så du kan tage fat på at løse dem næste dag.  Det virker rigtigt godt for mange. 
  • Og til sidst - lad mobiltelefonen og din tablet blive helt ude af soveværelset. Ikke kun på grund af lyset, der kan holde dig vågen, men lige så meget på grund af de følelser mails, nyheder, opslag på de sociale medier kan give dig, og som er med til at holde dig vågen. Køb et analogt vækkeur i stedet for.
No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.