Livshjulet- et redskab til overblik

“Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er – føler mig bare sådan lidt utilfreds. Hvad skal jeg gøre?”  Sådan starter mine klienter tit. Med følelsen af at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Hvis du sidder med det samme spørgsmål på læberne, så læs med her, hvor jeg giver dig svaret.

Livshjulet coaching

Svaret er livshjulet…

men også at du skal sætte tid af. Investere en lille times tid i dig selv og brug den til i første omgang at udfylde livshjulet. Med det i hånden re det som regel ganske enkelt at få øje på, hvor dit ømme punkt ligger, hvor du har brug for at sætte ind og så efterfølgende lave en handlingsplan.

 

Hamsterhjulet

Livshjulet coaching

Alt for mange af os kender som sagt godt følelsen af utilfredshed eller måske ligefrem følelsen af at være presset eller stresset.  Men vi får ikke handlet, og det er egentligt lidt paradoksalt, når vi faktisk godt ved, at der er noget, der ikke er optimalt. Men der skal både overskud og fokus til for at ændre tingenes tilstand, og det overskud og fokus er netop det, vi mangler i en hektisk hverdag. Vi henter børn, vi smører madpakker, vi går på arbejdet, vi rydder op, vi holder i kø osv. osv. I dette hverdagens hamsterhjul er det ikke nemt at ændre sin hverdag.

Derfor er mit bedste råd, at du skal tage en aktiv beslutning. Måske lige nu. Frem med kalenderen og find så et tidspunkt, hvor du kan finde en lille times tid til dig selv og til det meget vigtige arbejdet med livshjulet. Sæt god tid af, lav en kande te eller en god kop kaffe, tænd lidt hyggelys og  nyd så, at du har skabt tid til dig selv og tidl tid det vigtigste.

Coach dig selv med livshjulet

Livshjulet skal du bruge til at skabe overblik og efterfølgende lave en handlingplan. Du bliver helt skarp på,. hvilke områder af dit liv du skal arbejde med,  og måske finder du også ud af, at der er flere områder, end du lige havde forestillet dig, hvor du er ganske godt tilfreds.

Sådan gør du

Hvis du klikker ind på artiklen “livshjulet”, som du finder lige her, så indeholder den både en vejledning og et link til arbejdsarket livshjulet, som du kan skrive ud og udfylde.

Rigtig god både arbejdslyst og fornøjelse

Coaching Livshjulet

Helle

 

 

 

,

No comments yet.

Skriv et svar

Gratis emailkursus - sådan får du mere overskud
Close

Få mit gratis emailkursus
"Kære Hverdag, giv mig overskud"

  • 5 emails på 5 uger med viden, råd og øvelser
  • Om pauser, tanker, søvn, nærvær o.m.a
  • Små skridt du let kan få plads til i en travl hverdag
*Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet "Hverdagsnydelse"