Tankemylder

tankemylder

Først 2 historier om tankemylder, du måske genkender

Historie nr. 1
Du har lige været til MUS samtale og møder tilfældigt din chef på gangen. “Åh”siger hun “der var lige noget, vi også skulle have talt om. Lad os se om vi kan finde et tidspunkt en af dagene”. Du prøver at glemme, hvad hun sagde, men det bliver ved med dukke op og om aftenen holder tankemylderet  dig vågen i lang tid
Historie nr. 2
 
Du har travlt. Så travlt, at der er alt for mange løse ender. Det både generer og presser dig. Selvom du prøver, kan du ikke lade det ligge. Tankerne om alt det, du skal huske at gøre færdigt, suser helt kaotisk rundt i hovedet på dig og laver tankermylder, så snart du prøver at lægge dig til at sove.

 

 

Mon ikke også du kender det?

Det gør de fleste. Men hvorfor er det sådan. Hvorfor kan du ikke bare stoppe tankerne, der suser helt kaotiske rundt i hovedet på dig og forhindrer dig i at falde til ro. Forhindrer dig i at falde i søvn. Læs med her om hvad der sker i hjernen, når tankemylder forhindrer dig i at sove, hvad undersøgelserne siger om tankemylder og selvfølgelig også hvad du skal gøre for at stoppe det.

Der er noget om snakken

tankemylderOfte siger man at “det er alt det, vi ikke når, der stresser os” og det ser faktisk ud til at være rigtigt. I stedet for at være tilfreds med det du når, har vi alle en tendens til at lade tankerne om det, vi IKKE nåede, fylde.

Det kaldes Zeigarnik effekten efter en russisk psykolog, der lavede en række eksperimenter i 1920’erne. Zeigarnik og hendes assistenter satte forsøgspersoner til at samle puslespil, men afbrød så nogen af dem, før de var helt færdige.

Kort fortalt viste undersøgelsen, at dem der fik lov til at lægge puslespillet færdigt, overhovedet ikke skænkede det en tanke bagefter, mens dem, der blev afbrudt, hele tiden mentalt vendte tilbage til det ufærdige puslespil.

Konklusionen er altså, at vi helt ubevist ikke kan slippe tankerne om det, vi ikke nåede at gøre færdigt. Selvom vi prøver at stoppe dem, bliver de ved med at banke på og bliver til tankemylder.

Hvorfor vores hjerne gerne vil det, handler om ren overlevelse. Da de første mennesker levede på jorden, var det altafgørende, at de fik lavet tingene færdige og ikke lod sig afbryde. Vores hjernen fungerer stadig på sammen måde, og det er altså det, der kan give dig tankemylder og holde dig vågen om natten.

Hvis du vil læse mere om Zaigarnik’s forskning, så er det her, du skal klikke

 

Nej, du må ikke tænke på en giraf nuTankemylder

Ja, ja, jeg ved det godt. Giraffer i alle størrelser og udformninger danser sandsynligvis rundt i dine tanker.

Vi tror, at vi har fuldstændig kontrol over vores tanker, men det er langt fra sandheden. Mange af vores tanker styres helt automatisk og ubevidst. Og prøver du bevidst at undertrykke en tanke eller en følelse, er det nærmest det samme som at bane vejen og invitere dem inden for.

Mange, mange  undersøgelser støtte det og viser, at mennesker, der får besked på IKKE at måtte tænke på f.eks. en giraf, mens de lavede en anden opgave, tænker meget mere på giraffer end andre, der GODT måtte tænke på giraffen, mens de lavede opgaven.

 Og så lidt om hjernen og tankemylder

 

Tankemylder

 

Når du bliver træt og skal sove, sker der det, at dine frontallapper i hjernen, går ned på lav blus. Frontallapperne sidder fortil i hjernen inde bag panden. Det er dem, der om dagen står for den logiske og mere overordnede del af tænkningen. Istedet for tager den mere følelsesmæssige del af hjernen over.

For dig betyder det, at du ikke er i stand til at forholde dig rationel til dine tanker om dit og dat, men istedet for bliver meget mere følelsesmæssigt påvirket. Det er en af årsagerne til, at tankerne på dette tidspunkt føles meget kaotiske og problemerne nærmest løber helt løbsk. Det er det, du kender som tankemylder. Når det bliver morgen igen, ser det hele pludselig meget lettere og lysere ud. Natten er ikke et godt tidspunkt at løse problemer.

 

De 5 bedste tips til at stoppe tankemylder

  • Få “giraffen” helt frem i bevidstheden. Gør tanken fuldt bevidst. Sig højt, hvad tankerne drejer sig om eller skriv det ned. På den forsvinder dit tankemylder.
  • Inden du går i seng, sætter du dig og skriver dine bekymringer og uafsluttede sager ned. På den måde er det lettere at lukke tankerne ned, inden du går i seng.
  • På samme måde er det vigtigt, at du får lukket arbejdsdagen ned, inden du tager hjem. Lav en form for ritual, så du lader arbejdet, tankerne, problemerne blive på arbejdet.
  • Er der et mønster i dit tankemylder – altså bestemte tanker/problemer, der bliver ved med at dukke op aften efter aften, er det vigtigt, at du får kigget nærmere på dem og får handlet. Sæt dig ned og skrive en liste. Hvem kan hjælpe dig. Hvad er det første skridt, du skal tage og hvornår gør du det?
  • Fokusskift – du kan kun tænke på en ting ad gange. Øv dig i at skifte dit fokus over på f.eks. dit åndedræt, positive tanker, en afspænding eller hvad der nu virker for dig.

 Få hjæp lige nu

Vil du have al min viden samlet i et online foredrag  inkl.  masser af tips og tricks, der får din nattesøvn på rette spor? Plus endnu flere redskaber og gode råd til at stoppe dit tankemylder?

Så skal du have fat i mit online foredrag “Få din søvn tilbage – lær at sove godt og nok”

Klik på linket og download dit eksemplar med det samme.

Få din søvn tilbage

 

 

 

2 Responses to Tankemylder

  1. Helene Rosendahl Hillersdal 27/04 - 2014 at 15:08 #

    Super informativ artikel, TAK 🙂

    • helle 27/04 - 2014 at 18:56 #

      Selv tak 🙂 Bedste feedback jeg kan få! Tak <3

Skriv et svar

Gratis emailkursus - sådan får du mere overskud
Close

Få mit gratis emailkursus
"Kære Hverdag, giv mig overskud"

  • 5 emails på 5 uger med viden, råd og øvelser
  • Om pauser, tanker, søvn, nærvær o.m.a
  • Små skridt du let kan få plads til i en travl hverdag
*Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet "Hverdagsnydelse"