Lær at sige fra – til dig der er bange for at gå glip af noget

Jeg støder tit på dem til mit foredrag “Lær at sige nej”

Dem, der bare får alt for travlt, fordi de ikke vil gå glip at noget. Det hele lyder jo spændende, og det vil bare være SÅ ærgerligt at skulle takke nej til en opgave, et arrangement, en ny udfordring.

Lær at sige fra

Kan du kende dig selv bare en lille smule? Så er det en rigtig god ide at stoppe op og lære at blive bedre til at sortere og sige fra.

For ellers kan det meget let ende med, at du får alt for travlt, dit overskud forsvinder og presset stiger og måske udvikler sig til stress.

 Lær at sige fra – svært og nødvendigt

Der er mange årsager til, at det er så svært at sige fra. Nogen vil bare gerne være flinke, nogen er bange for reaktionene hos den anden, nogen går måske ubevidst efter anerkendelsen.

Og nogen vil bare ikke gå glip af noget.

Det kan både være opgaver på arbejdet, men det kan også være arrangementer, tillidsposter, sammenkomster osv. osv.

Er det der, du er, så kender du måske også til bare at sige ja, uden at tænke så meget over det.  Og du kender måske også til følelsen af det adrenalinkick, det giver. Det kan du faktisk bliver nærmest afhængig af, og det kan være en medvirkende årsag til, at du får alt for mange opgaver i din kalender.

Jeg hører også meget tit, at mange slet ikke har overblik over deres tid, energi og ressourcer, når de siger ja til en opgave.

Lær at sige fraHar du tiden, lysten og energien?

Du skal lære ikke at sige ja (eller nej)  til nogen opgaver, før du har overblikket over, om du har tiden, lysten og energien til opgaven.

Skaf dig en tænkepause, hvor du tænker dig om, mærker efter og kigger i din kalender, før du siger ja eller nej. Formuler en standardsætning a la -” Jeg skal lige tjekke min kalender, så jeg er sikker på jeg har tid”. Eller “Jeg skal lige tjekke med hjemmefronten” eller måske noget helt tredje.

Pointen er ikke at reagere pr. automatik og lade vaner og ubevidste behov/mønstre styrer dig. Tak istedet for et bevist og velovervejet valg.

Konsekvenserne af for mange gange JA

Tænk over, hvad det går ud over, hvis du siger ja til opgaven. Måske kvaliteten af de opgaver du allerede har sagt ja til, måske tiden til pauser og bare at være, måske nærværet med din familie, kone/mand/kæreste og børn? Vær realistisk. Mærk efter, hvad der er vigtigst for dig, og tag så din beslutning på den baggrund.

Lær at sige fra og undgå pres og stress

Der er mange gode grunde til at lære at sige fra. En af dem er ret åbenlys. Med færre opgaver, bliver du mindre presset og kommer længere væk fra stress.  En ret vigtig konsekvens. Men der er også andet at komme efter. F.eks. vil du øge både din selvrespekt og dit selvværd, når du lærer at lægge gamle vaner på hylden og handle efter dine vigtigste værdier.

Her kan du  finde flere gode råd med overskriften Lær at sig nej

No comments yet.

Skriv et svar

Gratis emailkursus - sådan får du mere overskud
Close

Få mit gratis emailkursus
"Kære Hverdag, giv mig overskud"

  • 5 emails på 5 uger med viden, råd og øvelser
  • Om pauser, tanker, søvn, nærvær o.m.a
  • Små skridt du let kan få plads til i en travl hverdag
*Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet "Hverdagsnydelse"